Privatbilisme er kommet for at blive. Vi har vænnet os til ideen om at have vores egen bil, og denne tanke er svær at bryde med, på trods af de udfordringer som privatbilisme medfører. 

Af Jacob Lomholt og Anna Ellesgaard 

Kortet i appen afslører adskillige pejlemærker placeret i et edderkoppespind af grønne prikker over byen. Et af pejlemærkerne, der viser sig at være en mindre elbil af mærket Renault, befinder sig tæt på. Nummerpladen stemmer, og bilen låses op med et swipe på telefonen.

Udstrakte landskaber og snoede veje venter. Utallige virkeligheder ligger tålmodigt klar til at blive set og forholdt sig til. Solbeskinnede landeveje, træbevoksede alléer eller blot din rute til arbejdet.

Du er ankommet. Din følgesvend er nu reduceret til en afventende bunke af jern. Forlygterne kigger nærmest skyldfølsomt på dig.Men med en ny serie af tryk på telefonen afsluttes turen, og bilen låses på ny. Du har betalt, og den lille hvide Renault er nu igen en del af de tonsvis af virkeligheder og indtryk, som du ikke behøver forholde dig til.

Sådan ser hverdagen ud for 42-årige Casper Nielsen fra Aarhus. Han er storforbruger af delebilsordningerne, og ser enormt mange fordele i at være delebilist.

“Der er ingen tvivl om, at den største fleksibilitet, ligger i, at jeg ikke har penge bundet i en bil,” siger han.  

Privatbilisme kører ingen steder

Men Casper Nielsen er blandt de få. Danskerne har ikke taget delebilismen til sig, men foretrækker i stedet at være herre over egen bil. Det mener transportforsker ved DTU Jeppe Rich. Han forklarer, at markedsandelen af delebilsordninger i Danmark er forsvindende lille, selvom man har forsøgt at udrulle det i mange år. Han ser generelt ikke mange ændringer i danskernes transportvaner.

“Transportvaner er rimelig stabile over tid. Men der er kommet flere biler til, og det har betydet, at man kører færre personer i bilerne. Folk efterspørger ikke delebilisme. Privatbilismen er kommet for at blive,” siger Jeppe Rich. 

Trods grønne visioner buldrer salget af biler stadig. Tal indhentet fra bilstatistik.dk viser, at der er kommet flere biler på vejene inden for de seneste fem år. Ligeledes bekræfter Danmarks Statistik, at det er blevet normalen for mange danske familier at have mere end en bil i garagen. 

Anders Colding-Jørgensen er adfærdspsykolog med speciale i vaneændring og er ikke overrasket over danskernes trang til flere biler. 

“Vi tror vi bliver lykkeligere af at sidde i hver vores bil. Vi er rige, så vi vil i virkeligheden bare gerne have vores egen bil, fordi vi har råd til at have vores egen,” siger han.

Adfærdspsykolog Annemette Staal ser udfordringer i at få danskerne til at ændre adfærd og hoppe med på delevognen. 

“Vi mennesker vil gerne have overensstemmelse mellem det vi tidligere har gjort og gør nu. Bare fordi der er noget, som er en god ide, så får vi i langt størstedelen af tilfældene ikke ændret adfærd, fordi det er energikrævende, og vi forfalder til vaner,” siger hun.

Hun lægger vægt på, at bilen er en identitetsmarkør for mange og mener derfor, at bilens rum og den frihed, der medfølger i bilejerskabet, kan spænde ben for en større udrulning af delebilisme. 

Anders Colding-Jørgensen mener, at tabet af frihed og fleksibilitet bliver en barriere for dem, der overvejer at tage skridtet videre og blive delebilist. Risikoen for, at der ikke er en delebil til rådighed overskygger ifølge ham de positive sider af delebilisme. 

“Et stykke grundlæggende velfærd”

Mikkel Thomsager er chefredaktør og medstifter af Danmarks største bilblad, Bil Magasinet. Han mener, som Annemette Staal, at friheden i at have sin egen bil er svær for delebilsordningerne at konkurrere med.

“Bilens grundlæggende værdi er muligheden for at flytte mig derhen, hvor jeg vil hen når som helst. Og det er jo udfordringen for delebilisme helt grundlæggende,” siger han. 

Mikkel Thomsager forstår appellen for delebilisme, men mener, at bilen er så forankret i danskernes liv, at det at eje en bil nærmest er en forudsætning: 

“Bilen er et stykke grundlæggende velfærd, som bringer enormt meget mere livskvalitet ind i din og min hverdag,” siger han. 

Folketingspolitiker Christina Olumeko fra Alternativet anerkender bilen som en stor del af danskernes livsstil, men mener dog samtidig, at den danske transportkultur bør være mindre fokuseret på det private forbrug.  

“Vi skal forbruge mindre og dele mere. Vi skal tænke vores liv anderledes og tænke, at man godt kan være lykkelige, selvom man ikke ejer en bil,” siger hun.  

Trængslen skal mindskes

Yingkui Yang forsker i forbrugeradfærd i forbindelse med grøn omstilling ved institut for Sociologi, Miljø og Finansøkonomi på SDU. Han ser udfordringer ved de trængselsproblemer, som privatbilisme i dag medfører. 

Transportforsker Jeppe Rich anerkender ligeledes, at det stigende antal af private biler øger trængslen på vejene. 

“Man kigger på, hvor meget tabt tid, folk har spildt i køer, og det kan man regne om til penge. Det er typisk mange, mange milliarder. Tocifrede milliardbeløb,” siger Jeppe Rich. 

Yingkui Yang nævner samkørsel som et alternativ til privatbilisme – en transportløsning, der lægger sig tæt opad delebilisme, da der i sidste ende bliver flere personer om én bil. Han mener, at det er katastrofalt for verden, hvis der kun kører én person i hver bil.

Yingkui Yang er enig med med Christina Olumeko i, at adfærdsændringer er nødvendige for en kollektiv grøn omstilling: 

“Det koster at få grøn omstilling, og vi er nødt til at ændre vores adfærd,” siger han.

Christina Olumeko ser delebilisme som fremtidens transportmulighed. Hun er overbevist om, at færre biler på vejene vil give mere plads til borgerne.

“Delebilisme afhjælper trafikbelastningen i de store byer. Færre biler på vejene aflaster vores vejnet. Vi tager byen tilbage fra bilerne,” siger hun. 

I en analyse af effekterne af delebilisme i København af Urban Creators og Transportøkonomisk Institut (2021) fremgår det, at én delebil med fast stamplads kan erstatte fem til ti privatbiler.

Analysen viser også, at delebilisme har en direkte effekt på at udskyde bilkøb. 42% af respondenterne fra en online-undersøgelse, der er foretaget i forbindelse med analysen, har undladt at købe en bil, fordi delebilen opfylder deres behov. 

Delebilister ser flere fordele

For Casper Nielsen fra Aarhus har det ikke været svært at give afkald på at have sin egen bil. 

“For mig er bilen bare transport fra A til B. Og så længe det er det, der er din holdning til bilen, hvorfor skulle du så have din egen bunke jern stående ude i garagen?,” siger han. 

Se videoen for at høre mere om Caspers brug af delebilsordrningerne:

Tommy Olsen er seniorprojektleder ved Gate 21 og delebilist ligesom Casper Nielsen. Han er delebilist af flere årsager, og blandt andet tiltaler det ham, at han kan vælge mellem forskellige biltyper i forhold til, hvilken tur han skal på. 

Tommy Olsen kan ligesom Casper ikke se grunden til at have sin egen bil stående i garagen: 

“Jeg har bestemt mig for, at jeg ikke vil eje en bil. Jeg har ikke behov for at bilen står udenfor og frister mig hele tiden,” siger Tommy Olsen

De forkerte delebilister

Slip for bekymringerne om forsikringer, parkeringspladser og rids i lakken – giv afkald på bilen og del den i stedet med andre. Sådan lyder det fra Vejdirektoratet, der i kampagnen: “Hvorfor ikk’ dele bil, når vi ikke kører så tit?” opfordrer danskerne til at deles om deres biler. 

Andreas Egense er afdelingsleder i Vejdirektoratet og ansvarlig for kampagnen. Han håber på, at kampagnen kan reducere antallet af biler og omfanget af trafik, men er også opmærksom på, at kampagnen kan tiltrække et forkert segment. 

“Bagsiden af medaljen ved delebilisme er, at det kan tiltrække brugere, der normalt ikke ville køre i bil. Hvis kampagnen betyder, at folk der i dag benytter kollektiv trafik, begynder at tage en delebil, kan det give anledning til mere trafik,” siger han.

I analysen af effekterne af delebilisme i København fra 2021 fremgår det, at delebiler erstatter ture med kollektiv transport. Der tegner sig altså et billede af, at passagerer flygter fra tog og bus, fordi de tiltrækkes af delebilsordninger. 

Andreas Egense tvivler på, at Vejdirektoratets kampagne vil påvirke antallet af personbiler. 

“Vi får flere biler, og det gør vi i takt med, at vi bliver rigere. Det er rart, nemt og bekvemt at have sin egen bil. Jeg kan ikke se et fald i antallet af personbiler som følge af den her kampagne,” siger han. 

Rådet for Grøn Omstilling ser ligeledes fordele i delebilisme, men mener ikke, at det er realistisk at få størstedelen af privatbilisterne omvendt til delebilister. 

“Det kan godt være, at man kan få nogle procenter til at køre i delebiler, og det vil være rigtig fornuftigt. Men rigtig mange er svære at få ud af deres bil. Derfor er der meget mere at vinde for klimaet i at få dem til at køre i elbiler i stedet, så det er der vi har fokus,” siger Rasmus Bjerring Larsen, der rådgiver i klima og transport i Rådet for Grøn Omstilling.

Delebilisme i fremtiden

Transportforsker Jeppe Rich spår heller ikke delebilisme en særlig stor fremtid. Han peger nemlig på, at man godt kan finde en løsning på grøn transport, der stadig involverer privatbilisme. Han nævner blandt andet vejafgifter til at afhjælpe trængselsproblemer, og brændstofafgifter der skal afpasses klimaomkostningerne.

“Delebilisme er i princippet en smuk tanke, men det kommer ikke til betyde noget som helst. Vi skal finde nogle løsninger, som involverer, at vi har bil,” siger han.  

Jeppe Rich mener ikke, at efterspørgslen på delebilisme er bemærkelsesværdig – og det bliver den heller ikke lige foreløbig.

“Folks betalingsvillighed for at køre selv er meget stor, så jeg tror også, at vi vil se privatbilisme i fremtiden,” siger han.  

Adfærdspsykolog Annemette Staal ser samme udfordring for delebilismens udbredelse. Når det handler om adfærdsændringer til fordel for den grønne omstilling, mener hun, at danskerne hellere vil skære ned i kødforbrug end at give afkald på deres bil. 

“Man vil hellere spare nogle andre steder end på privatbilismen, fordi det er så vigtigt for os med den fleksibilitet og det rum, der er i en bil. Det skal virkelig gøres meget nemt og attraktivt at være en del af en delebilsordning,” siger hun. 

Delebilist Tommy Olsen ser dog et potentiale i den nye generation af bilister, der endnu ikke har vænnet sig til tanken om at have egen bil.

“Det er en kulturændring at blive delebilist. Det er svært, og derfor tror jeg, at vi skal tænke på de mennesker, der ikke har fået bil endnu. Mange unge mennesker behøver ikke en bil, men de har brug for én en gang imellem. Hvis de blev delebilister i stedet for at have deres forældres gamle, aflagte benzinforbrugende bil stående, så ville vi komme langt,” siger han.